Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Når dit barn begynder i vuggestuen

At begynde i en vuggestue kan være svært, når man har været vant til det trygge hjemmeliv. Barnet skal forholde sig til en masse nye ting, som er en naturlig del af livet i en vuggestue. Det vil møde nye og anderledes rum, overflader, lyde og dufte. Derudover vil barnet skulle lære, at dele såvel legesager som den voksnes opmærksomhed og tid med andre børn.

Derfor er det meget vigtigt at få en, for barnet, gradvis og tryg indkøring med forældrene. To voksne fra stuen tager sig af barnets indkøring, således at kontaktfladen bliver overskuelig for både barnet og forældrene.

Fremgangsmåden tilpasses det enkelte barn ud fra de erfaringer, som vi gør fra dag til dag. Det vil sige at vi altid ser på det enkelte barns behov i dagligdagen.